lørdag den 26. februar 2011

m o r g e n t a n k e r

Det er lørdag morgen og om fire timer kommer 'drengene' med Kaspers flyttelæs på traileren. I aftes tænkte jeg at jeg bare skulle nyde at sove længe helt til ti-elleve stykker, men det var faktisk en af de bedste fornemmelser at vågne så småt der 8:18 og mærke hvordan det kommende forår har åbnet op for lyset om morgenen. Jeg føler mig veludhvilet og tilpas under dynen. Så nu putter jeg bare - og fik lyst til at fortælle jer mine tanker. Jeg har boet alene her siden september 2010 og nu skal jeg endeligt bo sammen med den bedste af de bedste. Kaspers værelse er renoveret og klar - og der mangler kun udskiftning af vinduer i alle rum, lidt justeringer hist og pist, så er her godt. Det har været en lang vinter med en frygteligt kulde pga. den manglende isolering fra vinduerne. Jeg har overlevet på trods! Hvor Kasper blev syg en hel uge ved en enkel overnatning her. Pivskid. Men foråret er på vej - og her er behageligt nu. Så vinduerne bliver forhåbentlig udskiftet inden den næste vinter (ellers flytter jeg, basta!) og så kan vi have det godt her. Det er den 'sidste' morgen jeg bare kan løbe nøgen rundt, som jeg faktisk nyder at gøre, men nu må jeg holde det til værelset, skulle jo nødigt skræmme den amre dreng væk. Dog må jeg nok hellere snart komme igang med det, for jeg tror håndværkeren eller underboen kommer op og laver de sidste ting inden Kasper flytter ind. Men det bliver godt det her. Jeg skrev til Kasper igår ved 23 tiden om håndværkeren der gik inde på værelset og arbejdede, og om at det var bare så pissefristende at pjatte om håndværkersex, haha. Så skrev Kasper at han glædede sig til at flytte ind og have vores små skøre samtaler. Det er det. Vi har nogle skøre samtaler, der bare kan føre så meget latter med sig. Åh, det blir godt. Morgenlyset og mine ord her har snart vækket mig så meget, at jeg snart vil stå op og få ryddet opvasken og rodet på mit værelse af vejen. Ah.

S I M O N E J U L I E

Ingen kommentarer:

Send en kommentar