i l o v e w a c t h e s

Ure og jeg er noget mærkeligt noget. Jeg fik et fint ur, da jeg blev konfirmeret, sådan et fint et i sølv. Men dengang havde jeg sådan et eller andet had-forhold til ure. Jeg hadede den måde de strammede eller gnavede - jeg hadede at tage det af og på, af og på, af og på. Jeg hadede at diskutere med min kære mor om hvorfor jeg ikke gik med det. Jeg hadede simpelthen ure.

For et til halvandet års tid siden faldt jeg over et ur med tv-skærm. Og så var jeg solgt. Jeg faldt for denne feminine bygning og den barnlige charme ved uret. Jeg måtte have det. Jeg måtte simpelthen. På ingen tid var jeg simpelthen vild med at gå med uret. Siden da har det udviklet sig. Jeg må bare have et fedt ur på, ligesom jeg absolut skal have mine to antikke, smukke sølv/sorte ringe på. Ligesom jeg altid skal have mine høreapparater på. Det er blevet en del af mig.

Og nu er jeg blevet gal med at købe ure - både de retro, vintage-agtige ure og de mere fancy ure. Jeg bruger højest 2-300 kr. på et ur og mit Minnie Mouse-ur er fra et loppemarked til 60 kr. Så charmerende. Jeg kan lide mine ure - de er et frisk pust til dagens outfit. Især mit lille pink/lilla ur med diskotek-lys i. Det er altså sjovt at have med i byen og blinke løs med, ligesom da man var lille og havde lys i sine kondisko.


S I M O N E J U L I E