mandag den 21. februar 2011

d a y 1

Day 1 – A photo of yourself and a description of how your day was.

















Billedet skal forestille min allerbedste ven og jeg. Om et par dage flytter han ind hos mig - og jeg glæder mig virkeligt. Det er en af de herlige ting, der holder mit humør oppe for tiden. Så kan vi få lidt mandehørm ind her i lejligheden *hø hø*. Ej, det bliver bare dejligt at have en at komme hjem og sige hej til.

_________

Det tog evigheder i morges at komme op, som er ret sædvanligt lige for tiden. Selvom vækkeuret bibber løs klokken halv otte - og får vibratoren til at brumme i hele sengen, bruger jeg oceaner af tid på at stå op. Oceaner, siger jeg dig bare. Pludseligt er den kvart over otte - og jeg skal være ude af døren halv ni for at nå i skole og sluge en skål havregryn i mig inden timen starter klokken ni. Halleluja!

I skolen havde vi forelæsning om Michael Porters Five Forces - og allerede her, var min gruppemakker og jeg tæt på at falde i søvn med åbne øjne. Vi kom dog helskindet igennem og tog fat på opgaven derefter, hvor vi måtte have lidt tør humor med, for at overleve dette også. Omfg. Så da klokken nærmede sig to, kiggede vi på hinanden og meldte totalt pas. Hjem!

På hjemvejen forsøgte jeg at kigge efter noget rødt til på lørdag, hvor jeg har en idé om at klæde mig ud som Mariehøne Evigglad. Det ville være genialt - for mit Colgatesmil, er der ikke mange der lige foreløbeligt glemmer plus at man sammen med sin dejligeste Signe, kun kan være evigglad. Jeg glæder mig. Det lykkedes ikke at finde noget rødt, selv i H&M?!

Så er jeg begyndt på at udarbejde en bestillingsseddel for Haulrig Design. Den er allerede ved at være ret flot - hvor man kan se produktet (de billeder jeg skød i søndags af hendes 55 forskellige produkter af eget design), så en oversigt der viser produktnummer, produktfarve og produktpris med logo og kontaktoplysninger. Jeg er ret stolt. Så den skal være færdig til på fredag - og det puklede jeg lidt med her til eftermiddag med lidt yougurt og chokoaldeknas (ja, man må godt, når man er så træt og ikke kunne falde i søvn før klokken 2 om natten, hmft).

Jeg fik gjort rent i køkkenet derefter - og nu går jeg bare og venter på at enten min bedste ven og fælles bror eller min søde Mathilde dukker op. Hvem mon der kommer først? Min bedste ven og bror kommer med lejekontakten til min underbo, så der er klar til at han kan flytte ind her på lørdag. Mathilde kommer og hjælper mig med at spise det sidste af den kæmpe bunke gulerodssupppe med ingefær og ellers bare hyggesnakker. Jeg tror jeg vil hive et glas rødvin frem, bare fordi vi har fortjent det.

_________

Aftenen har nået sin ende - og der var masser at fejre, for Mathilde havde fået job og trods mandag aften har vi nydt rødvin, suppe og is. Uha, det var virkeligt godt - og fantastisk hyggeligt. Den pige vil jeg have i mit liv. Forever.

S I M O N E J U L I E

Ingen kommentarer:

Send en kommentar