onsdag den 29. december 2010

l a t t e r

Idag var kær veninde med mig til volley - og som den anden eneste hørende blandt tegnsprogsbrugere, havde hun en sjov aften på trods og det gør mig bare så glad. Volley var bare så hyggeligt idag. Det var rart at gense gode venner, der altid giver en krammer og lader mig få timeout til at grine færdigt. Så ved man at man er iblandt gode venner. Det er en af årets største glæder, at jeg har så mange at holde af.

S I M O N E J U L I E

s a v n

Jeg savner dig. End ikke ord er nok.

S I M O N E J U L I E

tirsdag den 28. december 2010

s t ø n

En kær veninde skrev lige til mig "Hmm, jeg ville i hvert fald give meget for en dårlig hørelse lige nu, overboerne har meget højlydt sex lige nu". Der spreder sig blot et lille smil over mine læber, når hun kommer med sådanne bemærkninger. Hun har altid kunnet se de gode ting.

Det får mig også til at tænke på, at når vi har sex, vil vi helst nyde den som vi kan lide det helt inde i vores egen verden - om der så er højlydte støn, rykken rundt med sengen og lignende, men vi vil ikke kendes ved andres sexliv? Hvorfor ikke?

S I M O N E J U L I E

å h

Fordi synet er så smukt.



S I M O N E J U L I E

tirsdag den 21. december 2010

t h e b e a t g o e s o n



Jeg har siddet og knoklet med at lave det her billede, der skal være en inspiraiton til New Wave - 80'erne og 90'ernes musikperiode. Jeg synes selv det er blevet ret fint efterhånden, ah. Så kan man også aflevere det henne i skolen.

S I M O N E J U L I E

mandag den 20. december 2010

o v e r s p r i n g s h a n d l i n g er

findes der lidt for mange af. Jeg forsøger at lave skolearbejde, men der er alle mulige spøjse ting som forhindrer mig lidt. Mentalt er jeg ikke motiveret pt. Og nu vil jeg gå ud i kulden op til posthuset og hente brunt pakkepapir, så der er nogle der kan få tilsendt sine julegaver inden julen - og købe de sidste sidste to små pakker. Ah. Så kan det være at skolearbejdet virker mere tiltrækkende senere. Bam.

S I M O N E J U L I E

torsdag den 9. december 2010

j u l e j u l e h y g g e

Julehygge med mor i København er absolut ikke til at klage over. Nam. En dejlig dag ude i kulden i mange timer, hvor vi blandt andet besøgte Haulrig Designs lille hyggelige butik ved Trianglen og derefter gå en tur langs Nyhavn, for at kigge i de mange små julehytter med alverdens fine nisser, snemænd og julegøgl. Strøget lokkede et stykke tid, hvor vi kiggede så småt i butikker og fik varmen med en kop kakao i Barcesso, hvor et par fyre stod udenfor og pudsede i flasker - og på den måde spillede musik. Derefter måtte vi ud og have noget god mad, hvor vi tog på Hoppe's, men jeg vil dog ikke anbefale maden helt - men rødvinen var lækker :D Og så Tiiiiivoli med smukke julelys overalt. Suk :D







S I M O N E J U L I E

tirsdag den 7. december 2010

s l i p f o r d o m m e n e

I aftes var jeg til møde - og når der er en god sag at støtte, skal man squ støtte den. Især kampagnen Slip Fordommene, der kæmper for bedre kommunikation mellem døve og hørende, bedre rettigheder til døve og flere muligheder til døve på arbejdsmarkedet. Så idag bærer jeg deres kampagne-bluse med sloganet: "Døve og hørende kan godt kommunikere sammen, hvis bare vi prøver".

S I M O N E J U L I E

mandag den 6. december 2010

D e t ' s ø r m e d e t ' s a n d t d e c e m b e r

Amen, decembermåned er mildt talt allerede ret overbooket for mit vedkommende. Pyh. Der er både en hyggelig del - og en mindre spændende del, der optager mig i denne måned.

Vi har stort eksamensprojekt om at brande Øresund Org. og Øresund IT - hvor vi skal aflevere rapport (på tyve sider plus bilag), produkt (kampagnehjemmeside) og fremlægge lige i starten af januar, det vil sige at juleferien er ikke længere en "ah-endelig-ferie"-ferie, men en "uh-kan-vi-nå-det-hele"-ferie.

Men julen, den skal der dog være tid til. Så der er sat tid af til at hygge med min mor i de københavnske julemarkeder, at ses med dem man holder af - venner, familie og andre rare personer, at gå på julegaveindkøb eller rette sagt: juleshop-amok, kæmpe international fest, julefrokoster med våde varer, pigehygge og kærlighed, volleytræning, juleaften og julegaver og julekager og juleand og julehygge og et bragende nytår med de bedste piger fra efterskolen. Ah.

det' sørme det' sandt - det jul

S I M O N E J U L I E

lørdag den 4. december 2010

s t o l t h e d

Idag har jeg stået i Haulrig Designs butik bag disken - og solgt af de flotte ting her. Der kom en kunde og sagde, at hun havde set en seddel med mine produkt-fotografier på, i en nærliggende butik - og på grund af de flotte fotografier - straks måtte ned og kigge. Det gjorde mig stolt og glad over, at mine fotografier tiltrak hende så meget. Ah.

S I M O N E J U L I E

onsdag den 1. december 2010

l i d t f o r m e g e t v a r m e

Igår efterlyste jeg lidt varme på Facebook - og ironisk nok fik jeg alt for meget af den, et par sekunder efter, idet jeg tabte min skoldhede kop the udover det øverste af brystkassen. Det gjorde fandens ondt - og min hud blev knaldrød med det samme, så stod ved vasken og kom koldt vand på i en time.

Åhr. Billedet viser hudens tilstand efter en halv times tid med kold vand på.


Av. Og atter av. Idag er det heldigvis blevet pænt igen, ligesom efter en solskoldning. Pyh.. En lettet Simone.

S I M O N E J U L I E

tirsdag den 30. november 2010

m i t n y e j e g ?

Mit nye jeg?
- Briller, korte krøller og giraftrøje i farver?

S I M O N E J U L I E

søndag den 28. november 2010

s n e l a n d s k a b

Der findes faktisk smukke snelandskaber midt i det kedelige, grå København, har jeg for nyligt indset. Jeg har det endda lige i "baghaven". Selvom jeg savner landet derhjemme, det er altså en tand kønnere.






S I M O N E J U L I E

d e n g r i m m e æ l l i n g

... bliver til en smuk svane(?)

Jeg lovede jer et før og efter-billede af seneste hår-forvandling fra et kedeligt glat, slidt hår med gamle, falmede krøller til... Tradadadaaaa.

FØR - klokken fem om morgenen i øvrigt.
EFTER - efter en gåtur ude i det flotte snelandskab.

S I M O N E J U L I E

tirsdag den 23. november 2010

s p r ø d s e r v i c e

Må man være vild med sin bankmand?

Ham her, han tegner gerne med sprød humor, for at komme frem til forståelsen af noget så underligt som pensionopsparing. Sådan en gut skal der sørme sidde i alle banke, så ville det squ være kanont at gå i banken. Ah. Det er rart at have styr på ethvert hjørne af sin bankkonto.

S I M O N E J U L I E

u f r i v i l l i g t f o d b a d

Nøjh, der er ikke noget bedre end at træde ud i køkkenet om morgenen og få våde fødder, fordi regnen er gået gennem taget - lige ned gennem mit køkkenloft og plask: På køkkengulvet.

S I M O N E J U L I E

mandag den 22. november 2010

s v a g e ø j n e

Åhr, sidste uges eksterme knokleri med at færdiggøre eksamensprojekt foran Mac'en i flere timer trods træthed og udmattelse, har overanstrengt mine øjne i den grad, at jeg har haft en sløret hinde foran øjnene weekenden over (hos min søde mor med god mad og hygge) og idag har slet ikke været meget bedre. Normalt kan jeg sagtens aflæse tolken på 5-7 meters afstand - måske mere, men idag var der problemer med at fokusere op til bare 3 meters afstand. Pyh, det her kan jeg absolut ikke lide. Så imorgen skal der bestilles tid hos optikeren, selvom jeg håber inderligt, at det er noget midlertidigt - for jeg har absolut ikke et godt 'bære-briller-gen'. Bare tanken om briller på mig, giver koldsved på panden. Dét gør det absolut ikke bedre, at vi idag startede på næste eksamensprojekt, som kræver ligeså mange timer foran Mac'en samt lange forelæsninger med tolk hver morgen. Det bliver ikke rart.

Jeg ser frem til at blive stylet op af min frisørveninde, der har en vigtigt prøve på torsdag morgen (i Odense klokken 08.00, så Simone her skal op halv fem eller lignende, gys) - samt få mit nye legetøj (min nye mobil, hurra), når min søde far kommer forbi til en god omgang mad til aften. Det bliver hyggeligt. Jeg må squ lige huske at lave et før - og efterbillede af mit kære garn, så I kan se hvilken smuk svane jeg bliver forvandlet til ;)

S I M O N E J U L I E

torsdag den 18. november 2010

r o

Det er rart at sidde lidt og slappe af med alle stearinlysene tændt på værelset og nyde at bare være mig. Jeg har haft lange dage i denne uge med eksamensprojekt på skolen - og idag skulle mine dejlige brødre komme på besøg til mad og jeg havde hverken nået oprydning, opvask, indkøb eller lavet mad. Så det var rigtigt dejligt at der bare kom et "Selvfølgelig hjælper vi dig, søs". Så vi fik en rigtigt hyggelig aften med god karrysuppe, snak og fjolleri ved opvasken. Jeg er heldig at have to bonusbrødre, der til enhver tid er der. Ah... Så nu sidder jeg bare lidt her og nyder roen for første gang i lang tid. Trives. Glædes. Nydes. Ah.

I kan i øvrigt klikke ind og læse min beskrivelse om volleyballkampen i søndags på Døvanias hjemmeside.

S I M O N E J U L I E

tirsdag den 16. november 2010

f i r k a n t e d e

Sådan ser mine øjne ud efter at have arbejdet foran Macen fra 9 til 18 på skolen. Temmeligt firkantede. Godnat peepz.




S I M O N E J U L I E

mandag den 15. november 2010

i k k e e n h e l h e d

Hvorfor er kameraer med dato på selves fotografiet i højre nederste hjørne med en eller anden grim farve opfundet? Det kan irritere mig grusomt, at helheden af folks ferie-, fest-, random-minder skal ødelægges sådan. Det er et utroligt forstyrrende element i mine øjne. Hvis dit/jeres kamera har sådan en funktion, så find ud af hvordan man fjerner det for Guds skyld. Det kan godt være at kameraet ikke er det bedste i verden, men det bliver 10 x mindre amatøragtigt at se på, hvis datoen på selves billedet fjernes. Ah.

S I M O N E J U L I E

søndag den 14. november 2010

a b s u r d m o r g e n m ø d e

Jeg har end ikke ord for mit absurde møde tidligt imorges. Dét fik mig godt nok til at vågne(!)

Denne gut (hvilket jeg har valgt at gøre anonym på billedet) kom gående tværs henover gaden uden at se hverken til højre eller venstre lige mod mig ved busstoppestedet. Han kværnede løs i et absurd tempo til mig, men jeg forsøgte at ignorere det lidt, idet jeg hverken var vågnet helt endnu eller havde spor lyst til at tale med en, der var temmelig skæv søndag morgen klokken syv. Han forsøger at spørge mig om jeg har en smøg og nikkede bare nej, hvor han så er på vej væk igen - han vender dog (desværre) tilbage og spørger mig om noget mere, hvor jeg vælger at signalere med hænderne, at jeg er døv (hvilket jeg ikke helt er, men alligevel!). Han ser pludselig utroligt målløs ud, taber totalt kæben og begynder at blafre vildt med arme og ben. På en eller anden måde falder han på knæ og takker Gud for at han kan både kan høre og se - og måske også for at jeg i det mindste kan se, når jeg ikke kan høre (det var temmeligt underligt). Han sendte mange kys til himlen og pegede på mig - og løb op til mig igen og dansede nærmest en dans omkring mig og lavede tegn a la "Du kan se, ikke høre".

Jeg måtte godt nok kvæle lidt latter der.

Manden går pludselig væk og ind i et forholdsvis farligt kryds (heldigvis var det søndag, heldigvis, siger jeg bare!) og forsøger at dirigere trafikken trods trafiklys - og jeg ved ikke hvad. Han stillede sig nærmest op midt i det hele - og når bilen var kørt forbi, løb han sparkende efter den. Oh my fuckin' God. Jeg håber bare han kom godt hjem.

S I M O N E J U L I E

lørdag den 13. november 2010

f i r e å r

Man bliver fire år igen,
når man har besøg af sin bedste ven og regnbue-is.

Hilsen Kasper og Simone på fire år.

S I M O N E J U L I E

torsdag den 11. november 2010

p a r i s i s k k æ r l i g h e d

Kan I se den så så så dejlige pige her ved siden af mig?










Ja, hende her?! Ja, netop! Hende!












Jeg kan slet ikke vente. 22.-25. januar 2011 rejser jeg heeeelt til kærlighedens by, Paris og besøger min kære pige. Jeg glæder mig alt alt alt for meget. Og det bedste er, at hun hopper rundt af glæde også.

S I M O N E J U L I E

onsdag den 10. november 2010

v a s k e t ø j r e n d m i g

I did it. Jeg fik taget mig sammen til at få vasket størstedelen af min kæmpe vasketøjs-bunke. Ah. Jeg sender i øvrigt nogle varme tanker i retning af min kære søster, der har større erfaringer i at anvende de københavnske møntvaskerier end jeg og lige stak mig et par tip sidst. Så nu bør det være lettere for mit kære tøj at tørre. Og se. Man er squ nødt til at være lidt kreativ, når man skal hænge det til tørre. Hvor er der lunt og godt - især hvis man vil undgå at hænge det op på værelset pga. luftfugtigheden? Køkkenet! ...og lige ved radiatoren.

S I M O N E J U L I E

tirsdag den 9. november 2010

h a n e k a m i p i n k

...til min dejlige veninde dog, som jeg skulle farve. Sikke en tillid!







Hun gik heldigvis glad hjem med verdens sejeste n-e-o-n-p-i-n-k hanekam, made by...

S I M O N E J U L I E

mandag den 8. november 2010

f o t o + w a g a m a m a

All right reserved to the photografers at World Press Photo 2010.

by Paolo Patrizi.

by Jérôme Bonnet.

by Matt McClain.

by Craig Golding.

by Annie van Gemert.

Jeg havde en rigtigt hyggelig eftermiddag med min veninde, hvor vi var inde og se World Press Photo i Politikkens Hus. Jeg er ikke så fascineret af pressefotografi, men det er nu alligevel fedt at udvide sin horisont, selvom fotografiet af mennesket som kunst fascinerer mig langt mere. Ovenstående fotografier er nogle af dem der fangede mig mest.


Der var dømt selvforkælelse bagefter. Vi hyggede os med dejligt mad på Wagamama ved Tivoli, der var godt med krydderier i og det var bare lækkert. Mhmm..

S I M O N E J U L I E

søndag den 7. november 2010

h a u l r i g d e s i g n


Jeg er som sagt blevet fotograf for Haulrig Design, som er et nyoprettet firma af en sød, selvstændig kvinde - Lena Haulrig Lorentzen - der har lavet en masse flotte ting, som I bare må ind og kigge på. På nuværende tidspunkt har hun desværre ikke en hjemmeside, men I kan få et link til hendes Facebooksite - http://www.facebook.com/pages/Copenhagen-Denmark/Haulrig-Design/168167266532692. Overstående fotografier, er brochuren, som vi lavede i fællesskab. Jeg er så stolt af den. En del af produkterne skal også vises frem i diverse bolig - og livsstil magasiner, hvilket jeg er spændt på at se, da det jo er mine fotografier. Det er udfordrende at få lov at være en del af markedsføringen for hendes firma - og vi skal også have lavet fotografier til hjemmesiden, der skal udarbejdes af en fælles veninde. Spændende, spændende. I har også mulighed for at svinge ind i hendes butik på Rosenvængets Allé 23, 2100 KBH Ø. og se/føle/mærke de lækre produkter med charmerende ugler mv. og tale med Lena selv, der er fuld af gode idéer - og hendes kreativitet er uendelig. Der er nye idéer til produkter på vej - og jeg er spændt på udviklingen.

S I M O N E J U L I E

a t h y g g e s i g

Man kan ligeså godt gøre det lidt ekstra hyggeligt, når man har weekend og dejlige gæster. Mhmm.. Lys på små sølvpapirs-hjerter og god mad.

I kan squ også lige få opskriften på de mest lækre hjemmelavede ruller - ever!

Pandekager
130 g. mel (halvt hvedemel og halvt rugmel)
1/2 tsk. groft salt
2 dl. mælk
4 æg
50 g. smeltet smør

Fyld
50 g. smør
200 g. bønnespirer
200 g. fintsnittet hvidkål
100 g. champignon
2-3 mellemstore hakkede løg
200 g. revet ost
3 spsk. soya

Gratinering
100 g. revet ost

Pandekager
Bland mel og salt. Tilsæt mælk, æg og smeltet smør. Pisk dejen godt sammen - og bag pandekagerne. TIP! Man kan også bare købe madpandekager, men er ikke nær så lækkert som de hjemmebagte.

Fyld
Smelt smørret i en gryde og svits grønsagerne i få minutter - kom låg på gryden og damp dem møre i cirka 4 minutter. Afkøl grønsagerne lidt og bland ost og soya i.

Anretning
Fordel fyldet midt på pandekagerne og rul dem sammen, læg dem i et smurt fad/eller et fad med bagepapir med sammenføjningen nedad. Fordel den revet ost over rullerne og gratiner dem midt i ovnen.

Det rene mums!

S I M O N E J U L I E

torsdag den 4. november 2010

i m p u l s i v s h o p p i n g

Jeg havde ikke lige heldet (...eller hovedet) med mig igår.

Efter en lang dag i skolen med at flette en historie ud af følgende elementer: Tidsperioden Dadaismen, kunstneren Man Ray, musikeren Roland Kirk samt målgruppen "Danske mænd og kvinder der mindst to gange har deltaget i den årlige Love Parade i Berlin", så er man ved at gå lidt kold. Meget kold.

Så på en eller anden vis måde, får jeg pludselig en idé om, at jeg har vildt travlt - at jeg skal nå hjem, spise lidt aftensmad (klokken 15...?), skynde mig op på DDU og aflevere nogle ting og derefter skynde mig til Østerport til volleyball inden klokken 17.... Vores træning er dog klokken 18, hvilket jeg opdagede kl. 16.40 efter jeg havde været på DDU-kontoret.

Og så står man jo der som et eller andet fjols og tænker "For helved, Simone".

Så hvad skal en times tid fordrives med, når man står et par gader fra Strøget? Gæt én gang. Impulsiv shoppingtur. Nedenstående billeder var den lækre bluse fra Message, som jeg bare måtte have.


Og jeg skal fandme have ros! Blusen er i farver! Jeg er superafhængig af at købe noget i sort/hvid, det passer bare til alt - men... Simone skal fristes op med farver og det er ikke nemt at slippe sin afhængighed. Der skal dog indrømmes at stregerne i blusen er sorte.

Det er ét skridt i den rigtige retning!

S I M O N E J U L I E

tirsdag den 2. november 2010

f o t o g r a f e l l e r e j

Hvornår er man fotograf?

Det spørgsmål har jeg stillet mig selv jævnligt på det seneste, når jeg ser lignende opslag som "Fotograf søger modeller" eller "modeller søges af amatørfotograf". Hvornår kan man kalde sig fotograf? Hvornår ved man at man er fotograf?

Når man uddanner sig fotograf, bliver man uddannet fagfotograf i de formelle papirer. Så kan man kalde sig fagfotograf, idet man er faglært fotograf. Alle kan derimod kalde sig fotograf. Amatørfotograf kan alle med et eller andet kamera i hånden helt sikkert kalde sig.

Hvornår går man så fra titlen amatørfotograf til fotograf? Hvor er overgangen? Hvornår ved man det?
Jeg vil mene, at det har meget med den følelse man har indeni, den der mavefornemmelse, som skriger "Yes!", når man har lavet noget der er bare pissefedt. Fotografiet her, er fra første gang jeg nogensinde gav mig i kast med modelfotografering i år 2009. Siden har jeg elsket det. Det har gjort så meget, at min første model havde så meget overskud, fuld tillid til mig - og var god til at lege med kameraet, trods af hun var ligeså grøn som jeg. Fornemmelsen efter shootet - og det at vise billederne frem, var en god fornemmelse, der gav mig mere og mere lyst til at fortsætte. Og det gjorde jeg.

Siden da, har jeg fotograferet mange forskellige mennesker. En hel del uden modelerfaring og så et par enkle, der havde erfaringer med at stå foran kameraet. Det har givet mig mange erfaringer med mennesker foran kameraet. Det med at skabe tillid mellem fotograf og model er en kunst i sig selv. Især når man fotograferer nøgne mennesker. At skabe noget smukt med fotografiet er ikke længere, bare at trykke på udløseren og håbe på det bedste. Idag skal man knokle for det fede fotografi.

Jeg startede på medie-skolerne i Viborg på grundforløbet til fotograf - et af mine livs bedste valg, da det forbedrede mig i høj grad indenfor fotografiet. Jeg lærte at forstå kameraets funktioner, opstille lys fra alverdens vinkler og forstå hvad lyset gør ved fotografiet, have billedeforståelse for billedets linjer og skabe et billede, der tilfredsstillede mig i fuldt ud. Billeder der fanger andres opmærksomhed. Billeder der får betydning for andre. Jeg blev mere sikker end nogensinde: Jeg vil være fotograf. Nu har jeg følelsen i maven, at jeg er fotograf - og at jeg kan tillade mig at kalde mig selv det. Så er man efter min mening fotograf. Så mangler jeg bare lærepladsen til fotograf, så jeg forhåbenligt kan blive fagfotograf.

Håbet er stort.

S I M O N E J U L I E







All right reserved © Photographer Simone Julie Jacobsen
Models -
Julie Fabricius Faustrup
Tine Niklasson
Morten Poulsen
Sarah Larsen
Thilde Fro
Kasper Bassehave Lassen