G y s

Endeligt weekend, eller bare lidt weekend. Eksamensprojektet vægter tungt på vore skuldre. På tre uger har vi skulle lave hvad vi har lært på et år. Det er lige en anelse uoverskueligt. På onsdag klokken 10:00:00 skal vi aflevere (så jeg undskylder på forhånd, hvis jeg ikke lige er for god til at svare de næste par dage) og der skal vi aflevere: Hjemmeside med e-shop, IPhone-applikation, kampagne om denne i form af flyvers o.lign., 42 sider rapport eksl. bilag, hvor alle fire fagområder skal dækkes ligeligt - interaktion, design, virksomhed og kommunikation samt Facebooksite, der viser vi gør brug af sociale medier. Jeg har hovedansvaret for rapporten og er mildt talt ved at kaste op over at skrive 'Harboes Bryggeri A/S' og 'Slagelse kommune'. Når den er afleveret, kalder eksamen den 14. juni, så fra den 15. juni hedder det squ sooooooommerfeeeeeerie! ...hvis man består altså, men det har jeg bare at skulle på trods af at jeg skal op til eksamen hos interaktionslæreren, hvilket er ret skræmmende, når interaktion på ingen måde giver mening for mig. Sigh. Lidt lykke ønskes.

g l a t

På gensyn og tak for denne omgang kære krøller.

w i s e w o r d s

Overspringshandlinger er sørme distraherende! De er utroligt fristende, når man sidder med et tungt eksamensprojekt efterhånden. Sigh.

Jeg har lige skrevet sammen med en af fyrene fra international linje, hvor vi talte om hvad vi gik og lavede, når det ikke stod på eksamensprojekt - om vi overhovedet havde et liv udenfor skolen. Eftersom nogle ved, at jeg har ret mange projekter, fortalte jeg ham kort og godt, hvad jeg lavede - springgymnastik, volleyball, frivilligt arbejde, bestyrelsesarbejde, fotoarbejde, asl-kursus og så sidst, men ikke mindst vennerne.

Til sidst sagde jeg: "But I like it". Hans svar var - "That is nice, that is the most important think - to like it".

s t o p

For pokker da. Jeg kan simpelthen ikke, hvorend gerne jeg vil.

Det er som om du kan følge mine tanker og mit stigende humør. Hver gang jeg får følelsen af glæde og overskud til at kaste mig ud i livet på det léd, er der et eller andet ved dig, der rammer mig og simpelthen pander mig en, således af den følelse af at være parat forsvinder ud i det fjerne.

Hør selv. 'What am I to you' spiller atter igen.

o p k l a r i n g

Jeg burde blive detektiv. Sådan en hemmelig agent, der tager ud og opklarer mysterier. Jeg har netop opklaret århundredes mest mystiske mysterium med ekspresfart! Yes, jeg har talent for det, squ da.

Mysteriet om den turkise bjørn med det farvestrålende halstørklæde er netop opklaret. Efter en samtale med hr. Kvistgaard, viser det sig sørme, at han lige akkurat kunne huske i sin voldsomme tåge af mange shots, at han havde givet mig den. Aha!

Derudover talte vi om, at jeg synes han så temmelig spøjs ud i hovedet, da han (endeligt) fangede min opmærksomhed fra det lille hjørne af Den Australske Bar han sad i. Han måtte argumentere for min manglende hørelse ligesom krævede det ansigtsudtryk. Han sagde, at han havde stået og tænkt: "Bare bliv ved med at vinke, på et tidspunkt ser hun dig!". Hahahahahaha. For høre, det kan jeg squ ikke ;)

Og ja. I har ret: Det her er en overspringshandling fra eksamensprojektet. Lala.

u h

I torsdags bød dagen/aftenen/natten på:

Eksamensprojekt

Springgymnastik

Den Australske Bar

+

og denne lille fyr på et halvkrøllet postkort kom åbenbart med mig hjem i tasken. 

Uh?!

a t o v e r v e j e

Skal, skal ikke?

s o m e b e a u t y

b e k r æ f t e l s e

den danske ordbog - bekræftelse
bekræftelse, substantiv, fælleskøn
"accept eller anerkendelse af et menneskes værd eller personlighed - vi har alle brug for den nærhed, ømhed, bekræftelse, præstation, som erotisk leg og flirt giver"

Dette er et lille opråb om betydningen af ordet 'bekræftelse'. Jeg sad i bussen på vej hjem idag (for første gang i evigheder efter at have tumlet rundt på cykel i regn og vind) og kunne slet ikke undgå at forstå min sidemand, som var en af disse "du-ved-hvad-jeg-mener"-typer, den type der bare ikke kender dette begreb: 'Bekræftelse'. Det var til at forstå, at pigen spurgte ham om hvorfor han ville have flere billeder af hende, hvortil han svarede "Hvorfor tror du?". Pigen antød noget i stil med at det var fordi han er vild med hende. Uden et glimt i øjet-agtigt sagde han bare "Jamen, så ved du det - hvorfor spørger du, når du godt ved det?". Det var altså ligefør jeg havde givet ham en albue i siden og skreget: "Hun vil bare bekræftes makker! Sig nu du er vild med hende i stedet for hun skal hive det ud af dig!". Come on... I ved det godt drenge, piger er vilde med at få bekræftelse! Så lad dem dog! Men indrøm det lige - I er faktisk også vilde med bekræftelse. Der er ikke noget bedre end hvis pigerne ligefrem sukker efter en, vel? Gi' mig lige ret, ikke? Sådan har vi piger det også - og jeg erkender det gerne: I større grad end jer, men whatever? Hvis I synes hun er smuk og dejlig, så er det vel ikke så svært at lige sende et par bekræftende ord i hendes retning og se hendes smil lyse op?

a t o v e r r a s k e s

Den anden dag skrev jeg om at nyde livet nu og her. Det kom jeg sandeligt til i aftes. Daten spurgte om vi skulle ses - og det takkede jeg ja til. Der blev påstået, at daten var verdensmester i at finde på spøjse ting og derved fik jeg besked på at være klar klokken 17.30 igår. Et par minutter i halv, får jeg så en SMS om at der er tekniske problemer med limousinen, at jeg skal gøre en liter vand klar "til gåturen derhen" samt tage en varm trøje på. Så er det man tænker "What?!". Er der noget der ikke kan forbindes med mig - er det at være fin. Sådan rigtigt gallafin. Jeg bryder mig virkeligt ikke om det, idet jeg føler mig utilpas. Lidt over halv, mødes vi udenfor mit hjem - og "limousinen" er klar, haha. Vi hopper ind i bilen - og kører derudad. Hvergang der blev spurgt til hvor vi skulle hen, blev der bare peget ligeud og sagt "Den vej". Og man er vel en nysgerrigper. Ih, jeg blev helt rastløs tilsidst. Jeg kunne kun se vi var på vej ud af Storkøbenhavn. "Hvor i helved fører manden mig hen?!" tænker man i sit. Og undervejs blev han ved med at spørge til min manglende kjole - for det var virkeligt et fint sted vi skulle hen og spise. Dét brød jeg mig squ ikke om. Tanken om forventninger fra hans side, der ikke var levet op til, føles ikke godt. Men det var nu sagt med et glimt i øjet - og jeg undrede mig bare stadig over hvor vi skulle hen. Da begynder vi at nærme os Bagsværd og Gammel Hareskov, hvor han spørger om jeg kender Restaurant Skovlyst? Jeg var ved at nå til det punkt, hvor jeg begyndte at mistænke hans påstande lidt (i god tro) - men jeg kendte faktisk ikke en Restaurant Skovlyst - og slet ikke midt i Gammel Hareskov! (Jeg har fandme lige googlet det - der findes faktisk et sted i Gammel Hareskov-området, der hedder det. Omfg). Inde i skovområdet standser han bilen - og siger at vi skal gå derhen. Jeg måtte dog grine lidt, da jeg så hvad han trak ud af bagagerummet - to tasker propfuldt og to paraplyer. Der var sandeligt tænkt på det hele. Vi gik ad små skovstier hen mod en lille halvhytte eller hvad pokker man kalder sådan et sted, hvor der er bål i midten og så er der halvtag rundt om, således at man kan overnatte indeni hytten. Daten sætter sig og hiver et hav af lækkerier ud af tasken! Alt fra cashewnødder, chips, slik til chiliconcarne og masser af krydderier. Endda tæppe, så ingen (mig) skulle fryse! Og sidst, men ikke mindst i min lille verden - rødvinen. I kan tro jeg sad lidt og kunne ikke lige begribe hvad der foregik for mine øjne. Jeg blev ved med at grine og smile hele tiden, for det her var squ en tanke der varmede inderligt - at nogle har lyst til at bruge tid på at planlægge sådan en aften på trods af småregn og dét faktum at det bare var en ganske almindelig mandag aften. Årh, det var bare så lækkert! Jeg nyder at grine med ham, for han forstår sig virkeligt på at sprede smil. Det medbragte vand fra min side af, skulle bruges til at lave the med. Sørme om der var tænkt på det hele?! Mille himmel, jeg smiler stadig. Det føles så dejligt.

Han indrømmede dog tilsidst, at han havde overvejet seriøst at tage jakkesæt på, bare for at se mit udtryk. Jeg ville ingen anelse have om skovtur, hvis han havde gjort det. Men så havde han fandme fået høvl! ...men mere ringe en "spejderdreng" har jeg aldrig mødt: Selv med det mest anvanceret brænde og tændbrikker, lykkedes det ham ikke at få gang i bålet. Jeg tror mine grin har været rigeligt til mobning.

Et lille smil fra herunder dynen.

i n g e n t i t e l

Hvis du står nede på gaden og kigger op på mine vinduer, vil du højest sandsynligt kunne ane et hav af blafrende lysestager og ellers et rødligt skær fra musikanlægget, hvor man vil kunne høre den smukkeste og mest unikke stemme af den yderst smukke sangerinde Norah Jones til afslappende rytmer. Hvis du ikke kender denne, så hop straks over på Youtube og søg efter sangen 'What am I to you'. Det er lige før jeg forstår dem der er afhængige af at ryge. Det der med at de skal have deres daglige rygekick. Sådan har jeg det med denne sang - det grænser sig til at være den sang jeg har nogensinde har hørt flest gange og det er ikke så lidt endda. Det er dog snart ved at være på tide at så småt sige farvel til sangen. Den har på sin vis hjulpet mig gennem en masse tanker i de sidste par måneder. Tanker der ikke har kunnet samle sig og tage et skridt af gangen. Det har været et mindre ragnarok af tanker der har meldt sig i tide og utide. Nogle af dem har været velkomne, andre burde holde sig langt væk. Men... Man bestemmer bare ikke altid lige hvad man skal tænke på. Tanker kan være som en myretue i opløsning. Nogle siger det er på tide at komme op på hesten igen, hvor andre siger, at hvis kærlighed har varet tre år, tager det mindst den halve tid at komme over det igen. Især det sidste både skræmmer mig - og forundrer mig over hvor det pjat dog kommer fra. En ting har jeg dog besluttet. Jeg vil nyde tilværelsen som den er nu og her. Med blafrende lys, vidunderlig musik, tryghed i farmor og farfars gamle lænestole, søde beskeder pr. sms og med dagens sidste glas rødvin, som tidligere på aftenen blev nydt med en kærkommen ven. Livet nu og her. Uanset hvad ens status er. Det kaldes vist nydelse.

s m i l

Og jeg smiler stadig.

Jeg fik et meget konkret spørgsmål imorges "Lyst til middag i aften? Ved 19 tiden?" og kastede mig ud i det. Jeg tror jeg lever mindst et år mere - så meget har jeg grinet - og grinet. Ah. Det var skønt.

s t e m n i n g

Et bid af stemningen her. Ro.

t r e

Lige nu har jeg allermest lyst til at grave mig ned i et sort hul. Du ser ikke længere på mig. Du smiler ikke længere til mig. Du kysser mig ikke længere kærligt. Du elsker mig ikke mere. Du putter dig ikke nøgen ind til min nøgne krop længere. Det er ikke længere 'min'. Og ej heller 'din'. Jeg er ikke længere i dine tanker. Du er her ikke og du har ikke længere lyst til at være det. Så er det fuckin' tre måneder siden. 7 har altid været mit lykketal, men lige nu tvivler jeg kraftigt på dette. For den 7. gik du og tog en stor del af mit hjerte med dig.

Men du skal fandme ikke ødelægge det for mig. Jeg er her endnu. Jeg har mange fantastiske venner og veninder, der til enhver tid giver en krammer og lysner hele min verden op med deres milde latter. Og dem elsker jeg. Jeg kæmper.

p r o j e k t k o m m o d e

j o g g i n g b u k s e r

Endelig er der en af fyrene, der kommer til at tale over sig. Det har altid været et mystisk fænomen for mig, det der med at fyre er helt vilde med piger i joggingbukser og hættetrøje. Og så kommer sætningen fandme:

"Jeg elsker piger i joggingbukser og hættetrøje! Og så tænker man 'hvad gemmer sig derinde?'"

Hahaha. Det får mig til at smile - og nyde aftenen endnu mere i joggingbukser og hættetrøje og lune sokker på sådan en kedelig hverdagsaften med regnen udenfor. Og Norah Jones på anlægget. Og små lys overalt til at lune rummet op og skabe hygge.

m ø r k t y r k i s

Jeg var med mine dejlige piger - MO og Fie - ude og spise på Café Pussy Galores idag, hvor vi sad pakket godt ind i tæpper og nød den kølige forårssol, mens vi spiste lækkert mad og fik opdateret hinanden om livets gang. Vi gik en tur ned af Elmegade og deromkring og kiggede i "lugte-butik", haha, Fies fantastiske tolkning. Og cyklede ned i Frederiksbergcenteret og lurede lidt, for det kløede i vores Dankort. MO havde besluttet sig for at male sin kommode - og den idé tændte mig straks - og jeg faldt for denne mørke tyrkis. Så har besluttet at min kommode skal friskes op og have et farvechok.

t e l i a l a r s

Så har man lige et spørgsmål til fyrene i Teliabutikken på Nørrebrogade 41. Er det en del af jeres gode service at tjekke pigens navn ud og lige slynge en sætning a la "Hvor er det egentligt et dejligt navn, Simone, det kan jeg godt lide" som rammer lige i fornemmelsen af sommerfugle i maven? Og det eneste man ved om ham, er at han hedder Lars og arbejder i Teliabutikken på Nørrebrogade 41.