a t o v e r r a s k e s

Den anden dag skrev jeg om at nyde livet nu og her. Det kom jeg sandeligt til i aftes. Daten spurgte om vi skulle ses - og det takkede jeg ja til. Der blev påstået, at daten var verdensmester i at finde på spøjse ting og derved fik jeg besked på at være klar klokken 17.30 igår. Et par minutter i halv, får jeg så en SMS om at der er tekniske problemer med limousinen, at jeg skal gøre en liter vand klar "til gåturen derhen" samt tage en varm trøje på. Så er det man tænker "What?!". Er der noget der ikke kan forbindes med mig - er det at være fin. Sådan rigtigt gallafin. Jeg bryder mig virkeligt ikke om det, idet jeg føler mig utilpas. Lidt over halv, mødes vi udenfor mit hjem - og "limousinen" er klar, haha. Vi hopper ind i bilen - og kører derudad. Hvergang der blev spurgt til hvor vi skulle hen, blev der bare peget ligeud og sagt "Den vej". Og man er vel en nysgerrigper. Ih, jeg blev helt rastløs tilsidst. Jeg kunne kun se vi var på vej ud af Storkøbenhavn. "Hvor i helved fører manden mig hen?!" tænker man i sit. Og undervejs blev han ved med at spørge til min manglende kjole - for det var virkeligt et fint sted vi skulle hen og spise. Dét brød jeg mig squ ikke om. Tanken om forventninger fra hans side, der ikke var levet op til, føles ikke godt. Men det var nu sagt med et glimt i øjet - og jeg undrede mig bare stadig over hvor vi skulle hen. Da begynder vi at nærme os Bagsværd og Gammel Hareskov, hvor han spørger om jeg kender Restaurant Skovlyst? Jeg var ved at nå til det punkt, hvor jeg begyndte at mistænke hans påstande lidt (i god tro) - men jeg kendte faktisk ikke en Restaurant Skovlyst - og slet ikke midt i Gammel Hareskov! (Jeg har fandme lige googlet det - der findes faktisk et sted i Gammel Hareskov-området, der hedder det. Omfg). Inde i skovområdet standser han bilen - og siger at vi skal gå derhen. Jeg måtte dog grine lidt, da jeg så hvad han trak ud af bagagerummet - to tasker propfuldt og to paraplyer. Der var sandeligt tænkt på det hele. Vi gik ad små skovstier hen mod en lille halvhytte eller hvad pokker man kalder sådan et sted, hvor der er bål i midten og så er der halvtag rundt om, således at man kan overnatte indeni hytten. Daten sætter sig og hiver et hav af lækkerier ud af tasken! Alt fra cashewnødder, chips, slik til chiliconcarne og masser af krydderier. Endda tæppe, så ingen (mig) skulle fryse! Og sidst, men ikke mindst i min lille verden - rødvinen. I kan tro jeg sad lidt og kunne ikke lige begribe hvad der foregik for mine øjne. Jeg blev ved med at grine og smile hele tiden, for det her var squ en tanke der varmede inderligt - at nogle har lyst til at bruge tid på at planlægge sådan en aften på trods af småregn og dét faktum at det bare var en ganske almindelig mandag aften. Årh, det var bare så lækkert! Jeg nyder at grine med ham, for han forstår sig virkeligt på at sprede smil. Det medbragte vand fra min side af, skulle bruges til at lave the med. Sørme om der var tænkt på det hele?! Mille himmel, jeg smiler stadig. Det føles så dejligt.

Han indrømmede dog tilsidst, at han havde overvejet seriøst at tage jakkesæt på, bare for at se mit udtryk. Jeg ville ingen anelse have om skovtur, hvis han havde gjort det. Men så havde han fandme fået høvl! ...men mere ringe en "spejderdreng" har jeg aldrig mødt: Selv med det mest anvanceret brænde og tændbrikker, lykkedes det ham ikke at få gang i bålet. Jeg tror mine grin har været rigeligt til mobning.

Et lille smil fra herunder dynen.