i n g e n t i t e l

Hvis du står nede på gaden og kigger op på mine vinduer, vil du højest sandsynligt kunne ane et hav af blafrende lysestager og ellers et rødligt skær fra musikanlægget, hvor man vil kunne høre den smukkeste og mest unikke stemme af den yderst smukke sangerinde Norah Jones til afslappende rytmer. Hvis du ikke kender denne, så hop straks over på Youtube og søg efter sangen 'What am I to you'. Det er lige før jeg forstår dem der er afhængige af at ryge. Det der med at de skal have deres daglige rygekick. Sådan har jeg det med denne sang - det grænser sig til at være den sang jeg har nogensinde har hørt flest gange og det er ikke så lidt endda. Det er dog snart ved at være på tide at så småt sige farvel til sangen. Den har på sin vis hjulpet mig gennem en masse tanker i de sidste par måneder. Tanker der ikke har kunnet samle sig og tage et skridt af gangen. Det har været et mindre ragnarok af tanker der har meldt sig i tide og utide. Nogle af dem har været velkomne, andre burde holde sig langt væk. Men... Man bestemmer bare ikke altid lige hvad man skal tænke på. Tanker kan være som en myretue i opløsning. Nogle siger det er på tide at komme op på hesten igen, hvor andre siger, at hvis kærlighed har varet tre år, tager det mindst den halve tid at komme over det igen. Især det sidste både skræmmer mig - og forundrer mig over hvor det pjat dog kommer fra. En ting har jeg dog besluttet. Jeg vil nyde tilværelsen som den er nu og her. Med blafrende lys, vidunderlig musik, tryghed i farmor og farfars gamle lænestole, søde beskeder pr. sms og med dagens sidste glas rødvin, som tidligere på aftenen blev nydt med en kærkommen ven. Livet nu og her. Uanset hvad ens status er. Det kaldes vist nydelse.