I de sidste to måneder har jeg virkeligt set hvem der holder af mig. Jeg har fået en gengældt følelse af alt det jeg har givet af kærlighed til mine venner og veninder. Vidunderlige venner og veninder, der bare har sluppet alt i hænderne, da jeg havde brug for dem. Dem vil jeg ej glemme. De har været alt for fantastiske. Dette skal være min tak til dem.
Først og fremmest er det min allerkæreste mor, der skal have det største tak fuld af kærlighed. Hun har lyttet, holdt om mig, været klar med beskeder, lige når jeg har haft brug for det, husket mig på de gode ting, husket mig på Simone som jeg er, husket mig på livet og bakket mig op i alting. Jeg elsker dig mor.
KL - at du bare kom med det samme og samlede mig op fra guvlet og lyttede og tog mig ud på en lang gåtur i den kølige aften, mens jeg hulkede - har hjulpet mig mere end jeg nogensinde ville tro.
SF - at du aflyste et møde for at komme og holde om mig og lytte, gjorde mig så glad på trods af jeg hulkede i lange baner.
PA - at du slap hvad du havde i hænderne og kom og nussede mig i søvn den første nat efter chokket kan jeg ikke beskrive hvor taknemmelig jeg har været for det.
CH - for alle de tanker du sender helt fra Paris.
MO - at jeg altid var velkommen til at sove hos dig og du har været der med snak, god rødvin og varme knus og kærlighed, har været stort.
HLS - at du undersøgte alle muligheder for at komme over til mig for et enkelt døgn, har virkeligt været den varmeste tanke, selvom det ikke lykkedes, så var du der med den længste mail med varme tanker til mig.
MSS - at du sendte den sødeste besked på trods af hvor travlt du havde og sagde at jeg altid kunne skrive.
KBL - at du har været klar med et knus når som helst.
KL - at du lyttede, skrev og lyttede og skrev og gjorde dig nærværende på trods af hvor langt væk du var.
RSJ - at du på trods af den lidt akavede situation har været der og husket mig på hvor dejlig jeg er.
SM - at du reddede mig fra at kaste mig blindt ud i noget nyt uden at passe på mig selv først og har været der med utallige ærlige breve.
JFF - at du har rystet i mig og grint med mig.
Far - at du har været der med dine små hilsner og hevet mig med ud og spise til en snak.
MS - fordi du er der med dine tanker på din særlige måde.
Flere af jer har gjort flere ting end jeg umiddelbart nævner her og det skal I også takkes for, men lige efter chokket, var disse ting noget af det der ramte mig allermest og som jeg ej vil glemme jer for. Jeg holder så meget af jer.
Op til flere af jer har gang på gang sagt, at det er ham, der går glip af noget. Tak, selvom det har taget langt tid for mig at erkende. Der er også andre der skal have tak for deres knus og søde ord i det daglige. Alle der har fået mig til at smile i de sidste to måneder skal vide, at jeg virkeligt har smilt.
Jeg har også fået nye, gode venner - og en af dem (MJP) skal have en særlig tak for at have fået mig til at smile gang på gang, når vi har glemt tiden med snak i flere timer.
Jeg er glad for jeg har jer. Tak.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar