a b s u r d m o r g e n m ø d e

Jeg har end ikke ord for mit absurde møde tidligt imorges. Dét fik mig godt nok til at vågne(!)

Denne gut (hvilket jeg har valgt at gøre anonym på billedet) kom gående tværs henover gaden uden at se hverken til højre eller venstre lige mod mig ved busstoppestedet. Han kværnede løs i et absurd tempo til mig, men jeg forsøgte at ignorere det lidt, idet jeg hverken var vågnet helt endnu eller havde spor lyst til at tale med en, der var temmelig skæv søndag morgen klokken syv. Han forsøger at spørge mig om jeg har en smøg og nikkede bare nej, hvor han så er på vej væk igen - han vender dog (desværre) tilbage og spørger mig om noget mere, hvor jeg vælger at signalere med hænderne, at jeg er døv (hvilket jeg ikke helt er, men alligevel!). Han ser pludselig utroligt målløs ud, taber totalt kæben og begynder at blafre vildt med arme og ben. På en eller anden måde falder han på knæ og takker Gud for at han kan både kan høre og se - og måske også for at jeg i det mindste kan se, når jeg ikke kan høre (det var temmeligt underligt). Han sendte mange kys til himlen og pegede på mig - og løb op til mig igen og dansede nærmest en dans omkring mig og lavede tegn a la "Du kan se, ikke høre".

Jeg måtte godt nok kvæle lidt latter der.

Manden går pludselig væk og ind i et forholdsvis farligt kryds (heldigvis var det søndag, heldigvis, siger jeg bare!) og forsøger at dirigere trafikken trods trafiklys - og jeg ved ikke hvad. Han stillede sig nærmest op midt i det hele - og når bilen var kørt forbi, løb han sparkende efter den. Oh my fuckin' God. Jeg håber bare han kom godt hjem.

S I M O N E J U L I E