Det er sjældent jeg husker mine drømme - uanset hvor underlige de har været. Denne her sidder dog fast i hukommelsen lidt endnu og den er squ vildt spøjs.
Jeg drømmer noget om at vi er på familieweekend og køkkenet fyldes med vand, hvor der pludselig dukker en haj op, der får skåret et par dybe sår i min nakke og ned af ryggen. På en eller anden måde sidder vi i stuen og kæmper for at standse blødningen. Jeg mindes om at min storesøster vistnok skriger her? Min mor ringer efter taxaer og holder en klud hårdt mod de dybe blødende sår. Midt i forvirringen løber og løber jeg som en sindssyg for at nå gymnastikopvisningen på slottet, hvor opvisningen flytter sig fra lokale til lokale og jeg skal løbe langt for at nå at kysse med 'U' (en fyr jeg ikke lige vil nævne med navn her, da denne drøm er noget for spøjs) under opvisningen? Jeg har flere tusind lag trøjer på, som sidder fast i mine øreringe, da jeg skal have dem af, så jeg kan smuge mig ind til opvisningen, mens det bløder ned ad ryggen og mor sidder og klapper blandt tilskuerne.
Jaja. Godt drømme ikke er virkelighed siger jeg bare!
Og dog kan jeg godt fascineres af hvor tidløse sådanne drømme kan være. På en nat kan vi drømme om et par timer eller flere år uden at vi kan sætte begræsninger på. Sommetider napper man måske 20 minutter på øjet, men drømmen man havde føles som en evighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar