Hej verden.
Jeg fik lyst til at blogge. Om alt mellem himmel og jord. Om det der lige falder mig ind. I form af ord eller fotografier. Eller bare strøgtanker. Hvem ved, måske et par guldkorn?
Min drøm befinder sig indenfor visuel kommunikation, i form af fotografier - og derfor tænkte jeg "Hvorfor har jeg ikke en blog? Det er jo også en del af de sociale, som visuelle medier?". Så nu tager jeg mig selv på ordet.
Jeg starter med at sige at mit liv er en kavalkade af fotografiske minder. Jeg ser og husker i form af billeder. Billeder lagres i min hukommelse - eller gennem fotografiet. Og denne passion for billeder har ført til min drøm: At blive fotograf.
Drømmen er derimod svær at nå, da jeg forhindres af at det er benhårdt at skaffe sig en læreplads. Men man kan hvad man vil, hvis man brænder nok for det. Og det gør jeg. Jeg har siden februar 2010 søgt efter læreplads rundt omkring i Danmark - lige fra Århus til KBH. På landet - i byen. Ned ad snævre gader - eller i store lagerbygninger ved havne.
Og gang på gang får jeg at vide at jeg er vildt dygtigt. At jeg laver smukke fotografier med flot lysopsætning. At jeg har fundet min "røde tråd" i min fotografiske stil - og at dette er sjældent, når man kun har gennemført grundforløb til fotograf. Dog spænder finaskrisen ben for mig hele tiden. Og det kan bare ikke passe!
Jeg vil. Jeg kan. Og jeg giver ikke op.
Så nu er jeg igang med at udvide min horisont på KEA i København. Der kan man læse til multimediedesigner og blive dygtigere indenfor alle Adrobe programmerne, hjemmesidekonstruktion, markedsføring mv. Det er spændende, men fotografiet har sit tag i mig.
For nylig er jeg blevet fotograf for Haulrig Design, hvilket er et spændende projekt med at skyde billeder af designerens flotte produkter, alt fra puder til brocher mv. Vi skal også igang med at skyde billeder til hendes kommende hjemmeside www.haulrig-design.com. Brochuren er i trykken - og snart ser alle mine lækre billeder af hendes lækre produkter. Jeg er spændt.
Det er dog en brav kamp at holde motivationen oppe, at blive ved med at sige til sig selv: "Simone, en dag tilser lykken dig og muligheden for en læreplads åbner sig", at lave smukke billeder uden de samme muligheder som jeg havde på medieskolen, at gå ud og søge søge søge læreplads og blive ved med at sige: "Hej fotografer, jeg er lige noget for dig!". Men så kommer der en hilsen fra både venner, familie, bekendte og endda fremmede: "Hold op hvor har du nogle flotte billeder!". Tak til alle jer, der hepper på mig. I gør det muligt for mig.
Jeg er spændt på alle de muligheder livet tilegner sig mig. Jeg er spændt på at møde nye mennesker, spændt på at prøve grænser af, spændt på at udvikle idéer, lyst til at spire af kreativitet, varm af at holde af sine nærmeste og i det hele taget nyde livet.
Så hej hej verden.
S I M O N E J U L I E
Ingen kommentarer:
Send en kommentar